DE | DK | UK
NYHEDER-Resultat

Visiolinks bud på device-strategier

10/02-2011

Visiolink har endnu en gang deltaget som oplægsholder og fremviste på workshop i Stockholm produkter og løsninger til tablets og e-readers.

Hen over efteråret 2010 har Visiolink adskillige gange været indbudt som oplægsholder ved diverse konferencer og workshops, hvor vi har givet vores syn på, hvilke strategier mediehusene bør vælge i forhold til tablets og e-readers. Senest har Visiolink i januar deltaget som oplægsholder ved en workshop, som fandt sted i forlængelse af årets DagsVara i Stockholm.

Workshoppen ”System workshop: Tablet and e-Reader Publishing Tools & Solutions” havde deltagere fra en række store nordiske mediehuse. Temaet var forretningsmodeller og integrerede produktionsplatforme og vi havde lejlighed til intensivt at debattere den seneste tids udvikling indenfor tablet- og e-reader-området og se nærmere på de fremtidige muligheder.

Det var et yderst vellykket arrangement som bød på en masse videndeling til gavn for både vores mange nordiske kunder og os selv.

Flere konferencer og messer på vej
Hvis du kunne tænke dig at høre mere om Visiolinks løsninger kan vi fortælle, at administrerende direktør Jens Funder Berg deltager i en paneldiskussion under den kommende ”Tablet Konference 2011”, der er arrangeret af Update under Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og afholdes på Berlingske Media i København. Konferencens tema er journalistik og kommunikation på tablets og udover at få et indblik i tabletsituationen lige nu samt et bud på, hvordan fremtidens indhold kommer til at se ud, vil deltagerne modtage en forskningsrapport om iMagasinet Reflexx.dk - et projekt som Visiolinks Jens Funder Berg har deltaget i.

Arrangementet finder sted torsdag 24. marts på Berlingske Media og koster 1.750 kr., hvis din virksomhed er medlem af Pressens Uddannelsesfond og ellers 2.750 kr.

Læs mere om arrangementet her.

Er du forhindret i at deltage i denne konference eller vil du bare høre mere om Visiolinks device-løsninger, så kontakt Mads Thomsen på tlf.: 6155 1554 eller send ham en mail.



Seneste nyt
"Alt. Overalt. Altid" - Fædrelandsvennens nye strategi
15/05-2012
Den norske avis Fædrelandsvenn...
Læs mere

I gang med iPad publicering - et seminar hos Visiolink
14/05-2012
D. 31. maj kl. 13-16 afholder ...
Læs mere

Referencer
Herunder er nogle af de kunder som anvender Visiolink
Se mere

Visiolink ApS

Bjørnholms Alle 20

8260 Viby J

Telefon +45 70 23 35 44

Email: info@visiolink.com

CVR-nr: 27665314