DE | DK | UK
NYHEDER-Resultat

Fra mikrofilm til digitale online-arkiver

06/08-2012

Både mediehuse og biblioteker oplever en stigende efterspørgsel på online arkiver, der giver brugerne mulighed for nem historisk søgning uden at skulle igennem årgange af mikrofilm og avisbøger.

Med titlen "The Electronic Re-evolution - News Media in the Digital Age" sætter den internationale biblioteksforening på en konference i den finske by Mikkeli fokus på fremtidens digitale muligheder. På programmet er Visiolink repræsenteret af CEO Jens Funder Berg med et indlæg om digital arkivering – bl.a. med udgangspunkt i norske Trønder Avisa, der med støtte fra nationalbiblioteket i Norge har digitaliseret mere end 150 års papirudgaver og oplever en stor efterspørgsel fra læserne på det nye tilbud.

I dag er brugerne henvist til mikrofilm, avisbøger og udklip, når de søger historisk information fra mediehusenes arkiver. En løsning fra Visiolink har for første gang gjort det rentabelt at digitalisere ofte flere hundrede års avissider med fokus på brugervenlighed på alle platforme.

- Vi kan se, at der er en stor efterspørgsel for at søge i avisernes arkiver. Ikke blot som ren tekst, men hele avissider, som de dengang så ud med artikler, fotos og grafik. Brugerne vil rent faktisk betale for det. Her har vi udviklet en løsning, der kan tilgås fra alle platforme: smartphones, tablets og web, fortæller Jens Funder Berg fra Visiolink, der i forvejen digitaliserer de trykte udgaver fra mere en 500 europæiske bladhuse til abonnenterne.

The International Federation of Library Associations and Institutions (IFLA) blev dannet i 1927 og regnes som den førende verdensomspændende biblioteksforening – bla. via sit tætte samarbejde med UNESCO. På IFLAs konference i år i Finland mødes 3.500 biblioteksmedarbejdere fra mere end 120 lande.


Seneste nyt
Hvor længe vil papiravisen eksistere?
21/05-2013
Læserne er de mest pessimistis...
Læs mere

Bro mellem print og online
14/05-2013
Visiolink er på scenen, når HU...
Læs mere

Digital søndagsavis i Stavanger
08/05-2013
Stavanger Aftenblad lancerer e...
Læs mere

Referencer
Herunder er nogle af de kunder som anvender Visiolink


 

Visiolink ApS

Bjørnholms Alle 20

8260 Viby J

Telefon +45 70 23 35 44

Email: info@visiolink.com

CVR-nr: 27665314