Nyheder
150 års kulturarv nu tilgængelig07/07-2010
Flere og flere aviser får digitaliseret deres arkiver. Men en ting er at digitalisere det trykte indholdet – en anden er at gøre aviserne tilgængelige i et brugervenligt format. Senest har norske Aftenposten valgt at udgive 150 års avis i en E-pages version.
Da Norges største avis Aftenposten ville øge tilgængeligheden af deres trykte avis, valgte de at lave en E-pages udgave. Deres målsætning var, at alle interesserede skulle have adgang til avisen - også dem som bor steder, hvor avisen ikke normalt bliver distribueret. Da Aftenposten i forbindelse med deres 150 års jubilæum også valgte at offentliggøre deres avisarkiv, var tilgængelighed endnu engang et af nøgleordene for avisen.Aftenposten har i flere år samarbejdet med Nasjonalbiblioteket i Norge om at digitalisere Aftenpostens 150 år gamle avisarkiv. Et projekt hvor Nasjonalbiblioteket konverterede næsten 2 millioner norske avissider fra mikrofilm til digitale filer. Men da Aftenposten endelig stod med alle de færdigt digitaliserede avissider var deres problem, hvordan de skulle formidle dem videre til befolkningen.
Norske pionere
Aftenposten ønskede en løsning, som skulle gøre det omfattende avisindhold lettilgængeligt for læserne, og som den første norske avis valgte de derfor at udgive deres arkiv i den elektroniske bladreløsning E-pages fra Visiolink.
”Vi kendte allerede Visiolink fra vores samarbejde omkring online distribuering af vores e-avis og da vi ønskede at give vores læsere et samlet produkt, valgte vi også at benytte os af Visiolinks arkivløsning,” forklarer John Einer Sandvand, der er strateg for digitale medier hos Aftenposten.
”Vi ønskede at gøre vores materiale lettilgængeligt og havde desuden nogle krav til, hvad vores arkiv skulle kunne give vores læsere. For det første skal de kunne bladre i avisen, for på den måde at få indtryk af de gamle aviser, som de så ud for 150 år siden og for det andet skal læserne have mulighed for nemt at kunne søge efter konkret tekst,” understreger John Einer Sandvand.
Bedre søgemuligheder
Teknologien bag Visiolinks arkivløsning gør det både lettere for læseren at se indholdet, men også at søge på tværs af 150 års historie.
”Ligesom i vores e-avis kan man også bladre, zoome og søge i arkivet og ved hjælp af enkelte søgeord vil man kunne finde frem til alle de artikler, der er skrevet om emnet de sidste 150 år,” fortæller John Einer Sandvand.
Genoplev vinter-OL i Lillehammer
Udover at give et dag-til-dag-billede af den norske historie rummer Aftenpostens nye digitale arkiv mange muligheder. Det er fx et fremragende værktøj for studerende, som nu kan søge i arkivet efter artikler om bestemte historiske begivenheder.
”Læserne vil kunne bruge arkivets indhold til alt fra slægtsforskning til festtaler. På den måde bliver kulturskatten bevaret for eftertiden, og al den historiske information bliver gjort lettilgængelig,” pointerer John Einer Sandvand.
Siden lanceringen af arkivet har Aftenposten modtaget meget positiv respons fra læserne.
”Responsen på det nye arkiv har været overvældende. Mange af vores læserne er super glade for, at de nu har mulighed for at dykke ned i arkiverne og genleve gamle dage og vi er også selv meget tilfredse med resultatet,” slutter John Einer Sandvand.







