LOGIN


AUTHENTIC - 1:1 udgaver

AUTHENTIC-replica-editions-visiolink

Med AUTHENTIC kan du tilbyde dine læsere en digital udgave af det velkendte avislayout. Og lade dem nyde godt af de mange nye muligheder, som den digitale fremtid tilbyder.

Det klassiske avislayout forbindes med værdi og autoritet. Læserne har gennem to århundreder været vænnet til at betale for avisen, og det sidder godt fast. Flere undersøgelser viser da også, at betalingsvilligheden er større for de digitale udgaver, der ligner papiravisen, end den er for mere weblignende visningsformater.

Samtidig har det klassiske layout en start og en slutning, der gør at læserne føler, at de er blevet informeret om døgnets væsentligste begivenheder.

Selv om læserne føler, at de får mere for pengene i det klassiske avisformat, ønsker de at få gavn af de muligheder, som den digitale form giver. Især angiver mange, at de savner mulighed for at klikke på avisens annoncer.

Derfor vælger mange mediehuse, at gøre avisens annoncer klikbare på digitale platforme. Dermed bevarer de den troværdighed, der er omkring formatet, samtidig med at de udnytter de nye muligheder for interaktivitet og direkte salg.

Ud over nye annonceformater og –muligheder, kan den digitale avis også suppleres med en række features, der understøtter det redaktionelle produkt. Blandt de mest brugte er Article View, der giver læserne mulighed for at vælge imellem 1:1-visning og et læsevenligt tekstformat, hvor der stadig er plads til billeder og grafik. Derudover kan AUTHENTIC suppleres med foto- og videogallerier, ligesom der er mulighed for at lade læserne dele artikler via mail eller sociale medier.

For at skabe maksimal sammenhæng mellem den digitale avis og hjemmeside, kan AUTHENTIC suppleres med bl.a. livefeed, der automatisk opdateres og gemmes i appen, så læseren også her får serveret de seneste nyheder uanset tid og sted.

AUTHENTIC kan suppleres med DYNAMIC – en version hvor artikler, fotos og grafik automatisk bliver re-layoutet til en brugerflade, der dynamisk afspejler digitale konventioner. Dermed kan læserne skifte mellem to visningsformater af samme avis.