LOGIN


Løsninger til aviser og magasiner

Breezi Placeit DVHN IPAD

Når de europæiske mediehuse bevæger sig ind i den digitale fremtid, er det ofte i samarbejde med Visiolink. Vi gør den trykte avis tilgængelig på digitale platforme, uanset tid og sted – og til gavn for såvel mediehus som læsere og annoncører.

Sikker og stabil udgivelse

En løsning fra Visiolink bygger på brugervenlighed og driftsikkerhed. Ved at bruge SaaS (Software as a Service) som rygraden i vores digitale løsninger sikrer vi, at du har nem vedligehold og kort implementeringstid. Når avisen er færdiglayoutet og klar til tryk, distribueres dit indhold automatisk ud på alle de valgte digitale platforme.

Før læserne trygt ind i fremtiden

Lad læserne vælge mellem to visningsformater af samme avis. AUTHENTIC – en 1:1-version af avisen – og DYNAMIC – en version hvor artikler, fotos og grafik er re-layoutet til en brugerflade, der dynamisk afspejler digitale konventioner. Efterhånden som læserne vænnes til digitale betalingsprodukter, kan mediehusene åbne for integration med dynamisk web-indhold og nye annonceteknologier.

Få viden om dine læsere – til gavn for redaktion og annoncører

Visiolinks Business Intelligence-løsning transformerer rå data til viden, som mediehusene kan bruge til at træffe beslutninger foretage handlinger baseret på fakta. Både nu og her og på sigt:

Få adgang til afgørende nøgletal og statistik om læserne på det helt rigtige tidspunkt og i det rette format: Følg i realtime, hvor mange gange artiklerne i den digitale avis bliver læst, og om annoncerne virker. Dyk efterfølgende ned i KPI’er og få et overblik over udviklingen over tid. Se en anonymiseret sammenligning med andre mediehuses nøgletal og få et overblik over, hvordan den digitale avis performer i forhold til andre i branchen. 

Vi tager hånd om dig og læserne

Alle Visiolinks kunder har adgang til en personlig supportside. Her kan du følge online systemstatus og se opdaterede nyheder, ligesom du har adgang til en lang række hjælpeværktøjer. Vores service-telefon er desuden bemandet 24 timer i døgnet alle ugens dage.

Løbende innovation holder dig på forkant

Via vores samarbejde med mere end 800 titler over hele Nordeuropa samler vi løbende viden om trends og erfaringer inden for området. Samtidig har vi et tæt samarbejde med bl.a. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Aarhus Universitet om brugeradfærd og -præferencer i den digitale medieverden.

Vores udviklingsafdeling har dedikerede medarbejdere med fokus på bl.a. iOS, Android, Windows 8, Windows Phone 8 og HTML5. Det betyder, at din løsning altid er klar til fremtiden. 

 

Løsninger til magasiner

Udbredelsen af især iPad har skabt nye læsevaner. Brugerne flytter sig, ikke blot fra trykte til digitale medier, men fra platform til platform. Det har betydet en øget interesse fra læsernes side for at kunne læse deres magasiner på såvel papir som på web, smartphone og tablet.

Med papirlayoutet som udgangspunkt kan du præsentere dine læsere for et helt nyt univers med interaktive features, der sætter nye standarder for magasinet i den digitale fremtid.

Vores løsninger spænder fra enkle og effektive 1:1 reproduktioner af magasinet til avancerede systemer med tæt integration af XML-baserede artikel- og billeddata fra det redaktionelle system. Indhold, der automatisk bliver klargjort til web, smartphones og tablets i  det øjeblik, du overfører data til trykmaskinen.

Appen giver mulighed for både at tilbyde en identisk version af magasinet og en templateversion, der er optimeret til visning på smartphone og tablet. Templateversionen tager automatisk udgangspunkt i det trykte magasins redaktionelle prioriteringer og flow, og distribueres lige så nemt som 1:1-udgaven.

Med muligheden for at integrere online nyhedskanaler, videofeeds og andre digitale medier, kan du give læserne det bedste fra både offline og online verdenen i én løsning – uden at det kræver ekstra ressourcer i den redaktionelle proces.

Jens _henneberg -bonniers ”Jeg tror på, at det er nemmere at få folk til at bruge og læse et magasin på en tablet, hvis det faktisk minder om det fysiske magasin, læserne er vant til. Der er simpelthen en lavere adgangsbarriere, hvor du ikke skal sætte dig ind i noget nyt. Det ser jeg som en styrke. Fordi det kommer til at handle om, at forbrugeren kan vælge – og tilgå sit magasin på den mest bekvemme måde; nogle gange på print, og nogle gange på tablet – hvad der nu passer bedst i situationen.”

Jens Henneberg, viceadm. direktør i Bonnier Publications